Cloud arkitekt og konsulent

  • København Ø, Denmark

Cloud arkitekt og konsulent

Jobbeskrivelse

Vi søger dygtige Azure cloud arkitekter med stærke konsulent-gener. Du skal være ’hands-on’, meget gerne være vokset op som udvikler og have en solid forretningsforståelse, så du kan arbejde tæt sammen med vores kunder. 

Skriv til os hvis følgende passer på dig:

  • Du har evnen og lysten til at lede teams, sikre fremdrift i projekterne og agere som bindeled mellem kunder og cVation.
  • Du er teknisk stærk og kan sætte dig i respekt ved et whiteboard i dialogen med kunder.
  • Du har en passion for høj softwarekvalitet, effektivisering af udviklingsprocesser og leverancer af høj kvalitet.
  • Du er god til at indgå i nye relationer og kan arbejde både hjemme og ude hos kunden.
  • Du trives ved at være med i hele processen, fra analyse og design til udvikling.
  • Du sætter en dyd i at sikre, at vi leverer til tiden og med høj kvalitet.
  • Du har overblikket over projektet, herunder ansvaret for afholdelse af daglige stand-ups samt statusrapportering med kunden.
  • Uanset at du har arkitektrollen på projektet, går du stadig forrest når der skal kodes og vejen skal banes for andre.

Jobkrav

Tårnhøj kvalitet og optimale rammer for at lære

Du vil blive en del af et team, der rådgiver, designer og udvikler avancerede cloud-løsninger på Azure. Vi er dedikerede til agile arbejdsmetoder, DevOps og Test Driven Development. Alle vores tekniske profiler sidder i København – der er ikke noget outsourcing eller nearshoring her. Vi er på forkant med teknologierne og arbejder med mange af de nye teknologier, herunder AI, ML, IoT og Blockchain.

Vi forventer at du har erfaring med at designe komplekse systemer og går lige så meget op i kvalitet, som vi gør! Du har erfaring med cloud arkitektur, udvikling og specielt PaaS services fra Azure.


Vi ansætter de bedste

Du kommer til at indgå i vores voksende team, hvor høj faglighed, innovation og arbejdsglæde er i højsæde. Det høje faglige niveau blandt vores ansatte, giver dig en unik mulighed for at lære fra de bedste. Vi har en flad organisation hvor ledelsens døre altid er åbne og der er god plads til både hackatons, bordfodbold, fredagsbar og frokost på kajen.


Om dig

Som person er du selvstændig, ansvarsbevidst, initiativrig, eksekverende og resultatorienteret. Du er udadvendt og trives med at løfte i flok, som en del af et team. Du er en passioneret og dygtig, drevet af at lære nyt og sætter en ære i at holde dig ajour med de nyeste metoder og teknologier. Du er engageret og motiveret i det, du foretager dig.


Om os

Vi arbejder 100% med Microsoft udvikling, Azure og Cloud. Vi taler ikke bare om at vi skal i skyen, vi er i skyen og har bygget løsninger der i en årrække. Vi skaber for alvor værdi, når standardløsningerne ikke længere rækker. Vi løser komplekse udfordringer i kritiske industrier (bl.a. luftfart og finanssektoren) og bygger fra bunden. Vi er passionerede omkring at nytænke og omdanne vores kunders strategi til konkret afkast. Vi har fokus på innovation for at skabe løsninger der er hurtigere, enklere og meget mere intelligente.